Billigt bryllup på budget, par

Sådan holder I et billigt bryllup på budget

Der kan være mange gode grunde til, at I ikke vil tømme bankkontoen, tage et lån eller sprænge jeres budget for at fejre jeres kærlighed. Derfor får I her en række tips, der kan hjælpe jer med at planlægge et billigt bryllup, der ikke sprænger budgetrammerne. I kan med fordel udse jer nogle få tips, I vil gøre brug af for at spare lidt eller gå all in og virkelig bringe budgettet i bund.

Kend jeres netværk

Er din moster blomsterbinder? Kan din veninde bage kager som ingen andre? Så er I allerede godt på vej til at holde jeres bryllupsbudget under kontrol. I kan spare en del penge, hvis venner og familie kan bidrage med arbejdskraft eller skaffe jer gode priser på jeres forskellige bryllupsposter. Tænk gerne ud af boksen og spørg bredt. De fleste mennesker vil virkelig gerne hjælpe, når de først bliver spurgt.

Kender du en med talent for bagning, så har Bagetid.dk alt, hvad I får brug for for at skabe en smuk og velsmagende bryllupskage.

Ændr jeres lokation

Lokation og mad plejer at stå for omkring 50% af udgifterne til et bryllup. Derfor kan I med fordel lede efter en billigere lokation, da det vil bringe jeres budget betydeligt ned. Husk at en gammel lade sagtens kan være en supersmuk og romantisk bryllupslokation, men hvis det mest nødvendige inventar ikke følger med, kan udgifterne hurtigt tårne sig op. Her tænker jeg blandt andet på: Borde, stole, duge, glas, tallerkner, bestik, serveringsfade og -bestik. Så vær opmærksom på de skjulte udgifter.

Redigér gæstelisten

Hver gæst koster jer faktisk mere end bare en kuvertpris. Udover mad skal I også betale for invitationer, menuer, navneskilte, drikkevarer, et stykke bryllupskage, evt. hangover kit. Invitér derfor kun jeres A-liste. Ingen grandfætre, I ikke har set i 5 år. Ingen tidligere kolleger, hvis bryllup, I deltog ved for 4 år siden, men som I ikke har set siden. I skal ikke føle jer forpligtet til at invitere alle, I kender. Invitér i stedet alle de mennesker, som I ved, vil være med til at sikre, at I får den bedst mulige bryllupsfest.

Tænk bryllup på en ny måde

Er to gange dessert virkelig nødvendig? Mange brudepar serverer først en treretters menu efterfulgt af bryllupskagen. Brug i stedet bryllupskagen som dessert og spar en ret. I undgår også det tidspres, der kan opstå, hvis I gerne vil nå igennem maden, underholdning, taler og bryllupskage, inden I skal danse brudevals før kl. 0.00.

Afhængig af hvilken type gæster I inviterer, er der muligvis penge at spare på drikkevarer. Hvis gæsterne kommer langvejs fra og ikke overnatter, skal den ene part køre hjem på et tidspunkt. Det betyder, at en del af gæsterne maksimalt griber efter to til tre genstande. Det samme gælder, hvis flere af jeres gæster er gravide. Så overvej om velkomstdrikken kunne være en lækker saft med festlige isterninger og spar på boblerne.

I kan også den klassiske 4-retters menu ud med en bryllupsbrunch med mimosa’er. Bryd endelig med traditionerne og hold jeres bryllupsfest, som I ønsker.

Vælg uden for sæson

Det er ingen hemmelighed, at der er flere bryllupper fra maj til september måned. Så hold et vinterbryllup. Der er også penge at spare, hvis I holder jeres bryllup på en fredag eller en søndag.

Vær blomsterminimalist

Vi kan godt blive enige om, at friske blomster er en smuk tilføjelse til ethvert bryllup, men de grønne stængler er en dyr fornøjelse med kort levetid. Tænk i stedet i andre baner. Gå en tur i jeres egen, jeres forældres eller venner og veninders haver og led efter smukke grene og blade, der kan dekorere i stedet for blomster. Har I tiden till det, kan I tørre jeres egne blomster og lade dem blive en del af dekorationerne sammen med de fund, du har gjort dig i haven.

En smart måde at sikre sig smukke grønne dekorationer kan være gennem brug af kunstige blomster. Disse mister hverken farven eller formen og de kan købes i god tid.

Grøn guirlande fra Luxit

5 stk guirlander a 2 meter til 69,00 DKK

Vær ude i god tid

Hvis I er klar til at planlægge længere frem i tiden, kan der være penge at spare, når I skal booke jeres bryllupsleverandører. Det er en del sværere at forhandle om en god pris, hvis leverandøren ved, at I er pressede på tid.

Lav det selv

Lad os være helt ærlige: Hvor mange gæster husker eller gemmer invitationer, bordkort, menuer og andre papirartikler, der hører til et bryllup? Ikke ret mange, vel? Nu, hvor teknologien kun gør det nemmere for jer at lave jeres egne grafiske materialer derhjemme, er det en rigtig god måde at holde et billigt bryllup. Brug dit foretrukne redigeringsprogram, det kan være Publisher, Word eller onlineredigeringssiden Canva, der har en masse gratis skabeloner, som I kan benytte jer af. Det er lettere end du tror. Husk at få en anden til at læse korrektur på invitationen.

Bordkort med grene fra Luxit

25 stk bordkort m. grene til 19,00 DKK

Brudebuketten er en større udgift, du sagtens kan skære ned på. Hvis du øver dig op til brylluppet, kan du helt sikkert binde din egen, smuk brudebuket, når den store dag kommer.

Gå uden om livebands

Selvom drømmebrylluppet indebærer et liveband eller ligefrem et orkester, så er der mange penge at spare, hvis I i stedet vælger at leje en DJ til bryllup. Husk at tage en snak med DJ’en inden dagen, hvis han skal spille under spisningen og starte festen, så I er enige om den stemning og musikstil, som I drømmer om. Et endnu billigere alternativ kunne være at leje en soundboks, og selv stå for musikken.

Drop gaver til gæsterne

Det er en rigtig smuk tanke, når brud eller brudgom vil forkæle deres brudepige eller forlover med enten tøj til brylluppet eller en gave for at påtage sig rollen. Det kan dog være med til at springe budgettet. Det samme gælder party favors som små gaver på gæsternes tallerkner samt hangover kits, der for alvor er blevet populære.

Køb tøjet på udsalg

Der er rabatter at hente, hvis I køber jeres tøj på udsalg. Hold øje med de sociale medier eller tilmeld jer butikkernes nyhedsbreve, hvor de fleste butikker annoncerer, når de holder udsalg. Rabatter helt op til 70% kan opnås, hvis du som brud for eksempel er klar til at købe en samplekjole fra butikken. Husk at kigge kjolen godt igennem for fejl og mangler, så du får den rette rabat. Små huller i tyl kan for eksempel ikke lappes og bør derfor udløse en rabat omkring de 50%. Bruden og til tider også gommen skal også huske på, at deres tøj måske skal forbi skrædderen for at sidde perfekt, og dette kan godt koste et par tusind.

Gå på genbrugsjagt

Der er mange, der har holdt bryllup før jer, så I er sikkert ikke de eneste, der har drømt om små, dekorative sylteglas med rustikke hørsløjfer bundet om sig. Gå en tur på Facebook Market Place, DBA og køb & salgs-grupper, der findes i forbindelse med de fleste brudeforums. Der er guld at finde og penge at spare. Hvis I er heldige, kan I finde en masse lækre ting, der kun er blevet brugt en enkelt gang.

Planlæg en simpel bryllupsrejse

Ved at gå i en stor cirkel uden om langdistanceflybilletter og vaccinationer kan I spare en god slat penge. Tænk hellere på, hvad I gerne vil have ud af jeres bryllupsrejse. De fleste par vil gerne have mulighed for at slappe helt af efter alle bryllupsforberedelserne og bruge noget kvalitetstis sammen med deres nye ægtefælle. Brug ikke 18 timer på at flyve om på den anden side af jorden, når et par timer i fly eller i bil, kan fragte jer vidt omkring i Europa. Bare sørg for at nyde tiden med hinanden.

Lister, lister, lister

Det sidste råd til at holde et billigt bryllup er at have et overblik over jeres udgifter og det samlede budget, så I ikke bliver overraskede, når I bagefter tjekker jeres bankkonto. Så ender I heller ikke med at tage beslutninger i sidste sekund, der kan koste jer dyrt, hvis det ikke er helt gennemtænkt grundet tidspres. Læs også vores artikel “Hvad koster et bryllup egentligt?”

I ønskes al mulig held og lykke med bryllupsplanlægningen!

4 kommentarer til “Sådan holder I et billigt bryllup på budget”

  1. Pingback: Bryllup - jeres personlige fest - Livets fester

  2. Pingback: Hvor mange drikkevarer skal man have til et bryllup? - Livets fester

  3. Jeg er meget glad for dit opslag omkring drømmebryllup, vi har nu planlagt vores til i år, men pga. Corona har vi været nødsaget til at flytte den på ubestemt tid.
    Jeg har dog ønsket mig at min fars gammel bil (MG) skal være pynte op og her har jeg fundet nogle flotte ting hos et firma der heder ***, og her fandt jeg bildekoration og dåser som skal bindes efter bilen, ligesom i gammel film .

    1. Hej Jane,
      Hvor er det bare en skøn idé med din fars bil! Det giver også en sød, personlig vinkel på jeres valg af kørsel.
      Jeg krydser fingre for, at I snart kan få fastsat en dato til drømmebrylluppet! Forhåbentlig kan I komme til at fejre kærligheden i 2021.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *